For ledige

For ledige

Har du ret til 6 ugers jobrettet uddannelse?
Ja, hvis du er ledig dagpengemodtager, ufaglærte og faglærte ledige samt ledige med kort videregående uddannelser, der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. 

  • Positivlisten
    Den landsdækkende positivliste har udgangspunkt i konkrete jobfunktioner og stillingskategorier inden for områder, hvor jobmulighederne, ifølge Arbejdsmarkedsbalancen, er gode.

  • Retten kan som udgangspunkt opnås efter 5 ugers ledighed. Nogle kurser er dog i en forsøgsperiode på to år ikke omfattet af denne karensperiode og kan derfor påbegyndes fra første ledighedsdag.

  • Ledige inden for målgruppen kan løbende tilmelde sig kurser inden for en erhvervsgruppe, som fremgår af en landsdækkende positivliste for seks ugers jobrettet uddannelse.

  • Kurserne kan samlet set have en varighed på op til seks uger og skal afholdes inden for en referenceperiode på ni måneder for ledige over 25 år og seks måneder for ledige under 25 år.

  • En ledig, der aftaler og påbegynder et kursus eller individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb i opsigelsesfasen, kan fortsætte hermed i ledighedsperioden. Det forudsættes, at kurset/kurserne i forløbet er indenfor samme erhvervsgruppe på den landsdækkende positivliste, og at den ledige er omfattet af målgruppen.

  • Det fortsat er a-kasserne, der træffer afgørelse om den lediges ret til seks ugers jobrettet uddannelse.

Ved kurser ud over seks uger skal det skal bemærkes, at a-kasserne kun kan godkende en ansøgning om ret til seks ugers jobrettet uddannelse fra positivlisten, hvis jobcentret har tilkendegivet, at de vil bevilge den det/de kurser, der ligger udover seks uger.

Se den landsdækkende positivliste og kurserne der er udbudt på følgende links:

Link til landsdækkende positivliste

Link til vejledende uddannelsesforløb

Rybners Kursuscenter - Klik på brochuren nedenfor for kurser udbudt på Rybners Kursuscenter




Har du brug for CAD-kurser? Rybners kurser er på den regionale positivliste for Region Syddanmark pr. oktober 2016. Bor du i en anden region, skal du undersøge om CAD-kurserne er på den regionale positivliste i den region, du bor i.  Du finder listen for din region her  eller ved henvendelse på dit Jobcenter. 

Se CAD-kurser her

Det er din a-kasse, som træffer afgørelsen om ret til 6 ugers jobrettet uddannelse. Jobcentret skal vejlede dig om 6 ugers jobrettet uddannelse under første jobsamtale, hvis du anmoder om det.

Læs mere om positivlisten og download blanketten til ansøgning >

Hvornår kan du begynde på 6 ugers jobrettet uddannelse?

Din ret til 6 ugers jobrettet uddannelse kan som udgangspunkt opnås efter 5 ugers ledighed. Nogle kurser er dog i en forsøgsperiode på to år ikke omfattet af denne karensperiode og kan derfor påbegyndes fra første ledighedsdag.

  • Er du over 25, skal du gennemføre den jobrettede uddannelse inden for de første 9 måneder af din ledighed.
  • Er du under 25, skal du gennemføre den jobrettede uddannelse inden for de første 6 måneder af din ledighed.

Hvad skal du gøre?

  1. Du skal vælge din uddannelse fra den landsdækkende positivliste
  2. Kontakt kursuscentret, hvis du har brug for hjælp
  3. Du skal til samtale med din a-kasse og fortælle, hvilket kursusforløb du ønsker

Regionale positivliste

Indeholder den landsdækkende positivliste ikke, hvad du har brug for, findes også en regional positivliste. Ønsker du en uddannelse fra den regionale positivliste, skal du kontakte dit jobcenter.

Link til de regionale positivlister

Fandt du ikke det, du søgte?

Du er altid velkommen til at kontakte os på 7913 4511, hvis du er i tvivl om, hvilket kursusforløb, der vil være relevant for dig. Vi har mange års erfaring fra efteruddannelsesverdenen, og kan rådgive dig om, hvilke kurser der vil være relevant for dig.

Hvis ingen af kursusforløbene på positivlisten passer til dit behov, kan du lave en individuel kursusplan, som Jobcentret skal godkende (Min Plan). Kontakt Rybners Kursuscenter, hvis vi skal hjælpe dig med at lave en kursusplan.

Rybners Kursuscenter er medlem af VEU Vest, som er en sammenslutning af alle udbydere af AMU og VUC uddannelse i Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen og Billund Kommuner. VEU Center Vest tilbyder gratis vejledning til dig som er i tvivl om, hvor din fremtid skal bevæge sig hen. I løbet af tre dage hjælper vi dig med at afklare, hvad du kan i forvejen, og hvordan du kan videreudvikle det og bruge det fremover. Se videoen nedenfor og se mere på www.veucentervest.dk.